Shopping Cart
Køb eller lej dine garderobeskabe med MYLOCKER by SONO
Garderobe
08.06.2022

MYLOCKER har igennem en længere periode forhandlet vores skabe. Vi udvider nu samarbejdet, så vi fremover kan tilbyde vores kunder gratis opsætning af Sono skabe med brugerbetaling - f.eks. på skoler hvor forældre/elever booker skabene hos MYLOCKER. Dette koncept, lej-en-låge, står allerede på 120 skoler og fritidsklubber rundt om i Danmark.


MYLOCKER er også kendt for at administrere skabsløsninger for kunder, der har købt skabe. For at markere samarbejdet tilbydes alle Sono kunder gratis administration af deres skabe det første år.


Sidst men ikke mindst kan vi, igennem MYLOCKER, nu tilbyde at vores kunder lejer skabsløsninger i stedet for at købe. Dette er efterspurgt ved midlertidige behov f.eks. byggepladser, events, skolepavilloner m.v. Nu kan vi endelig imødekomme dette behov.


Samarbejdet med MYLOCKER er et udtryk for, at vi i Sono har stor fokus på bæredygtighed og genbrug. Sammen med MYLOCKER vil vi tilbyde vores kunder at videresælge eventuelle eksisterende skabsløsninger. På den måde hjælper vi med finansiering af nye skabe og forlænger levetiden på de gamle skabe – til glæde for både budget og miljø.

 

Om MYLOCKER:
MYLOCKER er en mindre dansk virksomhed, der siden 2010 har leveret skabe og låsesystemer til skoler, virksomheder, events og hospitaler. Kunderne kan enten købe, leje eller få opsat skabsløsningen med brugerbetaling. Det strategiske samarbejde med Sono betyder, at MYLOCKER’s udlejningsløsninger fremover vil være baseret på Sono’s kvalitetsstærke sortiment af skabe. ”Udlejningsskabe skal holde i mange år og kræve begrænset vedligehold - det har derfor været afgørende at finde markedets stærkeste sortiment”, fortæller MYLOCKER’s direktør Peter Rosenkilde.