Hjemmekontoret har mange fordele
Her forstyrres du ikke af small talk i kontorlandskabet, lange frokostpauser eller stadige invitationer til kaffepauser. Mange har indarbejdet rutiner, der fungerer effektivt på hjemmekontoret, men som et resultat af den velkendte corona-pandemi er det nty at arbejde hjemmefra for mange. Og det kan være krævende at være effektiv i en ny arbejdssituation som denne. Derfor har vi samlet nogle tips til, hvordan du kan være effektiv på dit hjemmekontor;
Rutiner og forstyrrelser
Sørg for, at du har faste rutiner og struktur på arbejdsdagen. Du må gerne starte og afslutte dagen som var du på kontoret som sædvanligt. Husk at fortælle familien eller dem der er i nærheden, at det nu er arbejdstid, og at du har brug for arbejdsro. Lav en plan over de opgaver, der skal fokuseres på i løbet af dagen, tag afbræk og pauser og sørg for bevægelse og aktivitet i løbet af dagen.
De fysiske omgivelser
At arbejde i sofaen er ikke effektivt, og køkkenbordet er designet til at samle familie og venner omkring måltider. Så vidt muligt skal du forsøge at etablere et separat område, helst et separat rum, til dit hjemmekontor. Med en fysisk afgrænsning mod resten af hjemmet vil det være lettere at holde sig fokuseret, og du fortæller dem omkring dig, at nu er det arbejdet der gælder. Sørg også for at indretning og udstyr opfylder behovet for variation, aktivitet og koncentration.